Rejser til Faliraki

Trænger du til ferie og vil du gerne ned til sol, varme og afslapning? Så kan det være, du skal overveje en af de mange rejser til Faliraki. Rejser til Faliraki byder i den grad på sol, varme og afslapning. Faliraki er en af de mest populære feriebyer på den østlige side af den græske ø Rhodos. Byen syder af liv og byder på et hav af overnatningsmuligheder, seværdigheder, restauranter samt gode strande og meget mere.

Med en rejse til Faliraki, får du en af de bedste sandstrande på Rhodos, og kan du lide at bade nøgen, er det også i Faliraki, at du finder den eneste nudiststrand på Rhodos. Byen Faliraki ligger tæt på et af Rhodos mange vandland og langs med stranden finder du en masse forskellige vandsportsaktiviteter, så der er nok at få timerne til at gå med, når du vælger at rejse til Faliraki.

Byen er nem at navigere rundt i. Byen er bygget op omkring hovedgaden med små og større gader, der går på tværs ned mod stranden. Faliraki ligger ca. 12 km fra Rhodos by, hvortil der er adgang med lokalbus eller taxi. Det er også muligt at sejle fra Faliraki til Rhodos by, ligesom du også kan sejle til stranden ved Lindos.




 

Rejsebureauer med rejser til Faliraki

De fleste rejsebureauer, der udbyder charter rejser, har rejser til Faliraki. Beslutter du dig for at ville rejse til Faliraki, kan du gå på nettet og søge efter bynavnet og du vil få en masse hits på rejsebureauer, der udbyder rejser til Faliraki. I Danmark er det blandt andre rejsebureauer som Apollo, Spies og Star Tour, der udbyder rejser til Faliraki, men der er også et hav af andre muligheder.

 

Overnatningsmuligheder

Når du rejser til Faliraki, er der forskellige former for overnatningsmuligheder. De muligheder du har, afhænger af det rejsebureau du rejser med. Som udgangspunkt kan du vælge mellem lejlighed eller hoteller. Lejlighed- og hotelstandard afhænger igen af, hvilket rejsebureau du rejser med, men som udgangspunkt har hotellerne bar, pool, restaurant og så ligger de som regel meget tæt på stranden. Mange hoteller har privat strand, der kun er beregnet til hotellets gæster. Lejlighedskomplekser har som regel også en pool og nogle har også bar. Vælger du, på din rejse til Faliraki, at bo i et lejlighedskompleks, skal du være opmærksom på, at du i de fleste tilfælde selv skal lave mad m.m.

 

Seværdigheder i Faliraki

Vælger du en rejse til Faliraki er der i den grad mulighed for afslapning, men er du typen, der også godt kan lide at opleve lidt, når du er på ferie, så er en rejse til Faliraki, i den grad også noget for dig. Faliraki og Rhodos generelt, byder på en række af uforglemmelige seværdigheder. Nogle af de ting man kan opleve, når man rejser til Faliraki og Rhodos er: Byrundtur i Rhodos by, sejltur til Tyrkiet, et besøg i Sommerfugledalen, en græsk aften med sang og dans og sidst men ikke mindst, den historiske by Lindos, hvor du kommer til på æselryg.




 

Rejse med børn til Faliraki

En rejse til Faliraki vil være et hit, ikke kun hos dig, men også hos dine børn. Faliraki er yderst børnevenligt. Byens beliggenhed på den østlige side af øen, gør at den ligger i læ for vestenvinden, hvilket gør sandstrandende yderst børnevenlige. De fleste hoteller er udstyret med børnepool og børneklub. Vælger du All Inclusice på din rejse til Faliraki, er du sikret, at der er mad børnene kan lide på hotellet, ligesom der også på de fleste hoteller, er inkluderet is, i deres All Inclusive. Byens beliggehed i nærheden af vandland og vandsportsaktiviteter er også noget børnene vil elske.

Solskinsferie

Spis, rejs og vær glad: Solskinsferie

Hvis du googler ordet solskinsferie, får du tilbudt ferieboliger i Danmark og traditionelle charterferier inklusive grisefester i Spanien. Men bladrer du videre fra indgangssiden, finder du af, at solskinsferier er meget mere. I dag er mulighederne for en solskinsferie lige så store som rejsebranchen er bred. Det hele afhænger af, hvad du lægger i og forventer af en/din solskinsferie.

Traditionelt er en solskinsferie noget med far til fire ved en strand. Om det så er Hvide Sande eller den spanske solkyst, er egentlig underordet, for nøgleordene ved ferieformen er sol, strand og afslapning. Og dermed en sommerferie. Det er det i og for sig stadig. Forskellen er bare, at mulighederne og ikke mindst indholdet af nutidens solskinsferier er mangedoblet, og at vintersæsonen i høj grad også er en solskinsferie.
Hvad enten du er til dykning ved verdens største koralrev, Great Barrier Reef, i Australien eller til offpiste i Alperne, er solskinsferien en mulighed. Danske rejseselskaber sender i dag folk afsted til de fjerneste afkroge af verden med eller uden rejseleder.


Sommer og Solskinsferie

I traditionel forstand er ferie reddet, hvis solen titter frem. Og det gør den mange steder. Men hvis vi for en stund holder os til konceptet med sol, strand og afslapning, så er den spanske solkyst ikke noget dårligt bud. Problemet er, at det er overrendt og har mistet den smule autencitet, solkysten måske havde, da Spanien begyndte at tiltrække masseturismen og charterfly tilbage i de glade 1960ere. I dag er solskinsferie med lidt god vilje stadig solkysten eller de græske øer. Også Tyrkiet, Bulgarien og den franske middelhavskyst. Men mere eksotiske destinationer er efterhånden blevet danskerne foretrukne rejsemål med Thailand som topscorer. Øhopperi i Thailand kombineret med Østens mystik er en moderne form for solskinsferie, som danske rejsebureauer tilbyder til billig penge. Andre destinationer som Caribien og Stillehavet er også solsikkert men koster til gengæld kassen. Det nordlige Brasilien er et alternativ til en god familievenlig solskinsferie. Når du har bestemt dig for destinationen, skal du bestemme dig for, hvordan du bedst kommer derhen. Ofte er fly det billigste og hurtigste, men hvis det drejer sig om europæiske destinationer er tog og kør-selv-ferie værd at overveje. Europæiske togbaner kører konstant med luksuriøse sove- og spisevogne mod sol og sommer. Eller sol og sne.

Solskinsferie om vinteren

Hvis du er vild med skiferier, og i det hele taget det at stå på ski, så kan du også sagtens tage på en solskinsferie om vinteren. Her vil fokus dog typisk være at løbe på ski, men du nyder solen før, under og efter.
Norge, Frankrig og Østrig er nogle af de mest populære ski rejsemål, og her er der også rig mulighed for at få lidt sol med. Der er dog masser af andre destinationer østpå eller ovre i det store USA og Canada, som bliver mere og mere populære som rejsmål.

I det hele taget kan du hele året rundt tage på en solskinsferie, hvis du bare tager sydpå. Masser af lande og områder har varmt vejr og masser af solskin hele året rundt. Hvis du tager afsted midt om vinteren, hvor der i Danmark sagtens kan være minus 10 grader, så vil selv steder med bare 15 plus grader, jo nærmest føles som et helt chok.

Billige Solskinsferier

Hvis du decideret leder efter de billige solskinsrejser, så skal du bare have lidt tålmodighed, være tidligt ude og lade være med at tage det første tilbud du finder. For solskinsferier er en populære rejseform, så her er der stor konkurrence blandt rejseselskaberne. Og det er godt for dig som rejselysten dansker, for jo større konkurrence, desto bedre priser kan du finde.
De aller billigste solskinsrejser finder du typisk, hvis du går efter afbudsrejser eller andre “sidste øjebliks rejser”. Det kræver blot at du har taget ferie en eller flere bestemte uger, og så leder du efter gode tilbud i netop de uger. Men så kan du ikke nødvendigvis helt selv bestemme, hvor du skal hen. For det er ikke alle rejsedestinationer, der udbydes på afbudsrejser.


Som med alle andre rejsetyper, er det altid en god ide, at tegne en rejseforsikring. Så er du dækket ind, hvis du skulle være så uheldig at blive ramt af sygdom eller lignende. Ligeledes bør du altid have en rejseforsikring, så du kan du lægehjælp og evt hjemtransport, i tilfælde at du kommer til skade under selve ferien.

God solskinsferie!