Rejser til Chania

Har du stadig ikke besluttet dig for, hvor du skal på ferie i år? Hvis du, ligesom mange andre, længes efter solskin, blå himmel, himmelsk mad og smukke naturomgivelser, skulle du måske booke din ferie til Chania. Chania – udtales ”Hanya” – er en af de større byer på den græske ø, Kreta. Kreta er den største af de græske øer og ligger omkring 120 km sydøst fra fastlandet. Vejret er fantastisk, især i sommermånederne, hvor det er varmt og tørt, men altid med en frisk havbrise, som gør temperaturen udholdelig.
Øen har ca.. 540.000 indbyggere, hvoraf 53.000 bor i Chania og yderligere 70.000 bor i området omkring byen.

Seværdigheder i og omkring Chania

Chania er måske den dejligste havneby i Grækenland. Den er delt op i to dele, hvor den ene består af den nye bydel med kontorer, forretninger, moderne butikker og andet. Den anden består af den gamle bydel omkring den venetianske havn. Husene ligger i en halvcirkel omkring den smukke gamle havn, og langs havnekajen ligger restauranter og barer på stribe. Hvis du bevæger dig ind i byen, vil du komme igennem de smalle, hyggelige gågader, hvor stemningen er helt speciel. På begge sider af byen strækker der sig sandstrande langs kysten.
I den vestlige del af havnen ligger Firkas Fortet, som absolut er et besøg værd. Fortet blev brugt som residens og kaserne under den venetianske besættelse, og senere fungerede det som fængsel under den tyrkiske invasion. I dag er der på fortet et søfartsmuseum med gamle udstillinger af skibsmodeller og instrumenter. Fra tid til anden opføres små teaterforestillinger i museets gård.
Midt i Chania ligger den store korsformede markedsbygning. Der er indgange i alle fire hjørner af bygningen. Hvis du vil besøge markedet, anbefales det, at du kommer om morgenen, hvor udvalget er friskt og bugnende. Markedet er opdelt efter varer med grøntsager i et hjørne, slagteren et andet sted og fisk, ost, frugt og meget andet rundt omkring i bygningen. Du kan også finde mange græske specialiteter her. Hvis du alligevel er på markedet, så bør du gå forbi byparken som ligger lige i nærheden. Byparken er en fantastisk, grøn oase midt i den nye bydel af Chania.




Hvis du gerne vil lidt ud af Chania og nyde naturen, går der fra byen busser ud til Imbros kløften, som ligger ca. 57 km fra Chania. Ved indgangen ligger der en taverne med tilhørende wc, hvor det også er muligt at købe vand til turen. Kløften er både smuk og interessant og er en god vandretur værd.
Du kan også fra havnen i Chania tage en bådtur gennem det græske øhav og tilbringe en dag på for eksempel Piræus og Rhodos.

Praktiske informationer om Chania

Det er nemt at tage bus rundt på Kreta. Fra Chania kan du tage bus ud til badestrandende omkring hvert 10. minut. Billetter købes i bussen. En anden mulighed er at tage taxa rundt eller at leje en bil. Man skal de fleste steder være fyldt 21 for at leje en bil.
Der er mange muligheder for overnatning i Chania, med eller uden forudbestilling. Hvis du vil overnatte i den gamle bydel, findes der adskillige små pensionater, som er det hyggeligste sted at bo i byen. Mange af dem er familieejede og har en rigtig behagelig atmosfære. Lidt uden for Chania ligger badebyerne Platanias og Agis Marina, hvor der er dukket mange store hoteller med swimmingpools op.




Du kan ikke undgå at komme ud og smage alle Grækenlands specialiteter på de mange hyggelige taverner i Chania. Prisniveauet er ganske fornuftigt. En almindelig hovedret på en restaurant koster typisk det, der svarer til 45 danske kroner. Det kan selvfølgelig gøres dyrere, hvis man bestiller store steaks eller noget tilsvarende. Holder man sig til det græske køkken, skal man dog ikke af med ret mange penge, og det kan anbefales, da det græske køkken har rigtig meget lækker mad at byde på; blandt andet lammekød, tzatziki, græsk salat og musaka.

Afbudsrejser

Afbudsrejser er kendetegnende ved, at man bestiller en spontan rejse. Tidligere var det meget normalt, at man bestilte en rejse flere måneder i forvejen, og gik og glædede sig til, at man skulle af sted. Nu sker det oftere, at man spontant finder en rejse, når man synes, man har brug for at få et lille afbræk i hverdagen eller bliver fristet af et godt tilbud. Tidligere var en afbudsrejse noget, man kunne være heldig at finde, hvis andre sprang fra en rejse, de havde bestilt. Det kan det stadig være, men det er mere almindeligt, at det simpelthen er restpladser fra rejsebureauerne. Det vil sige, at de mangler at fylde et fly eller et hotel og derfor laver nogle afbudsrejser for at gøre det mere attraktivt at vælge lige netop den destination, som der er et par få ledige pladser til.

 

Find afbudsrejser på nettet

Det er blevet meget populært at søge efter afbudsrejser. En af årsagerne er, at det er blevet mere almindeligt, at man pludselig får lyst til at rejse. Enten fordi man trænger til en ekstra ferie, eller at man er blevet træt af kulde og blæst i det kolde nord. Man længes efter sol og varme og en mulighed for at få ladet batterierne op. Det er muligt at opnå med en afbudsrejse. Der er mange destinationer, og priserne er nede på et niveau, hvor de fleste kan være med. Så der er masser af muligheder for at komme ud og opleve andre dele af verden, opleve andre kulturer og få en masse oplevelser med hjem, uden det behøver koste en bondegård. Ved at bestille en afbudsrejse kan man altså få en rejse til billige penge og få en på opleveren, når man lige synes, man har brug for det.




Ulempen ved at vælge en afbudsrejse er, at man sjældent kan få et specifikt ønske opfyldt. Det kan være, at man året før købte en afbudsrejse til Kreta og kom til at bo på et dejligt hotel. Året efter vil man gerne bestille en afbudsrejse til Kreta og samme hotel. Det er ikke sikkert, det er muligt, hvis der ikke er nogen restpladser. Derimod er afbudsrejser en god måde at få en billig rejse på, hvis det er underordnet, hvor man kommer hen, og hvilket hotel man kommer til at bo på.

 

Billige afbudsrejser

Det er nemt at finde billige afbudsrejser. Hvis man skriver billige afbudsrejser i søgefeltet på sin computer, får man mange forslag til at finde netop den afbudsrejse, som man synes, der er penge til. Ofte har rejsebureauerne forudbetalt både fly og hoteller. Derfor er de selvfølgelig interesseret i, at begge dele bliver fyldt op, så de ikke står tilbage med pladser, som ikke er solgt. Det vil jo give enten underskud eller i hvert fald et mindre overskud. Derfor reklamerer de med billige afbudsrejser, så chancen, for at alle pladser bliver fyldt op, er større. Det er jo bedre at give lidt rabat på de sidste pladser end slet ikke at få nogen penge ind. Derfor kan man som kunde nyde godt af disse tilbud, hvis destinationen eller hotellet ikke er afgørende.




Rejsebureauerne tilbyder ofte uspecificerede rejser, når man vælger en afbudsrejse. Det giver dem mulighed for selv at vælge hvilke ledige pladser, der skal udfyldes. Mod en ekstrabetaling kan man selv vælge imellem nogle hoteller. Der er mange som vælger dette, da det kan virke uoverskueligt, at man ikke ved, hvor man skal bo, og måske oveni købet bliver udsat for at skulle flytte hotel undervejs. Det giver en hvis tryghed for en lille sum penge ekstra. Rejsebureauerne får lidt ekstra penge i kassen på en rejse, som de ellers ville have tjent lidt mindre på.

Billige Rejser

Hvem vil ikke gerne have en billig rejse og koble fra i sydens sol eller måske en skiferie sammen med venner eller familie? Det kan være hårdt at have en travl hverdag, hvor man jonglerer med mange bolde i luften. Der er arbejde, børn der skal hentes og bringes, venner og familie. Alt sammen skulle gerne gå op i en højere enhed. Derfor er det nogle gange tiltrængt at rive tid ud af kalenderen til en spontan ferie. Det er ikke altid økonomien tillader det men med udvalget af mange billige rejser, er det ofte muligt at komme af sted og samle kræfter til hverdagens gøremål.


Man behøver jo ikke en luksus tur på et krydstogtskib eller bo på et stort flot hotel med marmor og guld over det hele for at få en god ferie. Meget mindre kan jo også gøre det, når bare man er sammen med de mennesker, man holder af. En billig rejse kan gøres spontant, og tit vil man opleve at lige netop den ferie, er den man vil huske som den bedste ferie, man har haft. Der er et stort udvalg af billige rejser, så det er bare med at komme i gang og finde ud af, hvor man gerne vil hen. Timerne der går med at finde en billig rejse kan jo være hyggelige i sig selv. Der kommer en masse ønsker og tanker på bordet, og man kan få mange gode samtaler om, hvorvidt det er bedst at opleve badeferie, sportsferie, kultur eller noget helt fjerde. Bestil et par af de farverige og indbydende kataloger som man kan hygge sig med i familiens skød. Så har børn såvel som voksne mulighed for at vælge i ro og mag.

 

Billigste rejser

Der kan jo næsten gå sport i at finde den billigste rejse. Udvalget er stort, så det kan ofte være en fordel på forhånd at have en idé om, hvilken slags rejse man ønsker. Hvis man ikke er så rejsevant, kan det være overvældende at få så mange gode tilbud. Der er mange rejseselskaber, så de er nødt til at konkurrere om at kapre kunder. Det kommer kunderne til gode, da det altid er nemt at finde en billig rejse. Man behøver derfor ikke altid at gå meget på kompromis med kvaliteten for at finde den billigste rejse. Netop pga. konkurrencen er standarden stadig høj, selvom prisen er lav. Tidligere har man hørt skrækhistorier om, at man fik hvad man betalte for. Altså hvis du købte en billig rejse, så fik man en dårlig ferie, fordi man kom til at bo på et lurvet, beskidt hotel uden videre god service. Dette er ikke længere tilfældet, så man kan roligt gå på jagt efter den billigste rejse.


 

Find billige rejser online

Der findes utallige muligheder for at finde billige rejser online. Alle større rejseselskaber har deres egen hjemmeside, hvor man kan læse om forskellige rejsemål. Det er som regel muligt at læse om både destinationen og de forskellige hoteller. Desuden får man tit nyttige tips til, hvad man skal huske eller vide om netop det land, man ønsker at besøge. Man kan som regel også finde gode idéer til udflugter på destinationen. Selvfølgelig kan man også nemt finde en billig rejse online, da der stort set hele året bliver reklameret med diverse tilbud. Hvis man vælger en billig rejse, skal man nok ikke forvente at blive indlogeret på et af de største og pæneste hoteller. Men der er dog ingen grund til at være bange for at komme til at bo usselt eller beskidt. Standarden er stadig høj, selvom prisen er lav. Udover rejseselskabernes hjemmesider er der også mange sider, som sammenligner priser, og dermed gør det endnu nemmere at finde den billigste rejse online. Så har man priserne samlet et sted, så man er fri for at ”hoppe” fra den ene side til den anden. Der kan man spare en del tid, hvis man står og gerne vil bestille en spontan rejse.

Rejser til Side

Side i Tyrkiet ligger på en lille halvø, der er 400 m. bred og 1 km. lang. Der er flere dejlige strande langs hele kysten. Byen er en havneby. Den er mere end 2000 år gammel, og er en af Tyrkiets ældste. Men selvom Side er så gammel, så er det blevet til en meget moderne ferieby. Igennem historien har byen faktisk været centrum for slavehandel. Sådan er det heldigvis ikke mere, og den er blevet til et populært rejsemål for turister fra hele verden. Der er et skønt havnemiljø, fantastiske uendelige badestrande, hyggelige restauranter i topklasse og man kan være heldig at gøre nogle gode fund til fornuftige priser i basaren i den gamle bydel. Tyrkerne er gode at forhandle priser med, hvis man tør at tage chancen. Man kan ikke undvære de tyrkiske basarer, for der er sådan en dejlig atmosfære med små hyggelige gader og stræder, og der er små boder, hvor der er lidt for enhver smag.


I Sides gamle bydel ligger der en restaurant, der hedder ”The End”. Her har de spændende og velsmagende retter tilberedt med de bedste og mest friske lokale råvarer, og fra restauranten kan man nyde udsigten ud over Side og Kumköy. Ved Sides øststrand, ligger der mange hyggelige strandbarer, hvis man ønsker en iskold forfriskning. Har man børn med, så er denne strand rigtig god at besøge, da det er meget børnevenligt.

Seværdigheder i Side – Tyrkiet

Der ligger mange romerske ruiner tæt på centrum af Side, og for et lille beløb, kan man opleve byens store antikke amfiteater, hvor der er plads til 20.000 tilskuere. Den imponerende byport skal man heller ikke snyde sig selv for at se, samt ruinerne af Apollo- og Athena-templerne. Her er solnedgangen fantastisk, og man kan få mange stemningsfyldte billeder med hjem til fotoalbummet. Der er kun ca. en times kørsel til både Alanya og Antalya, hvis man vil besøge disse pragtfulde feriebyer. Kun 5 km. væk ligger byen Kumköy, hvor der er rigtig gode shoppemuligheder.

Udflugter i Side

Ønsker man at komme lidt væk fra byen, så kan man komme på en sejltur på floden. Nær Side ligger byen Manavgat, som har et flot vandfald. Omgivelserne er dejlige, og man bliver kølet lidt ned af brisen fra det kolde flodvand. Hver torsdag har Manavgat sydkystens største marked, som er overdækket, så man ikke står i den bagende sol, og derved kan give sig god tid til at købe, hvad hjertet begærer.

Lej en bil, og kør hen hvor du vil. Kommer man lidt uden for feriebyerne, kan man opleve små landsbysamfund i Tyrkiet. Tyrkerne er meget gæstfrie, og inviterer dig gerne ind i deres ydmyge hjem på tyrkisk te og lidt til den søde tand. Man kan også køre til Antalya, der er en rigtig stor og flot ferieby med mange gode og moderne butikker, der sælger mærketøj. Tag en tur op ad Chimaira-bjerget og besøg det antikke Olympos. Oplev det fascinerende fænomen Yanartas, der betyder ildsten. Den forbindes med den gamle myte om det frygtindgydende udyr Kimæren, der havde et løvehoved, en gedekrop og en slangehale. Den kunne endda spyde ild, og denne ild brænder stadig på bjerget. Mulighederne er mange, når man vælger at leje en bil. Du bestemmer helt selv hvor du vil hen og hvornår du vil derhen.

Temperaturer i Side Tyrkiet

Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt
Dag 22 25 30 37 37 31 26
Nat 17 20 25 29 29 26 21
Vand 18 20 23 25 27 26 23

Ferierejser

Feriér og rejs = ferierejse

Ferierejser inkluderer alle former for rejser til feriemål eller med ferieformål. Derfor er mulighederne næsten uanede. Skal det være en ferierejser i højsæsonen og til et populært udflugtsmål, så kan du godt regne med, at priserne er derefter. Men ønsker du at rejse uden for ferierne, kan der være direkte prisbomber at få. Eksempelvis er juni og september to måneder, hvor ferierejserne kan fås langt billigere end i det, vi i Danmark kalder industriferien i ugernes 28-30 begge inklusiv. Du skal også være opmærksom på, at eksempelvis efterårsferien (uge 42) og vinterferien (uge 7) oftest er langt dyrere end ugen før/efter, selvom disse to ferier ikke regnes som absolut højsæson. En ferierejse er i sig selv en lykkelig begivenhed, hvor du kan slappe af og lade op. Lad derfor være med at arrangere for meget.
Overvej om du har brug for en lejet bil på destinationen. Om dine ledsagere eventuelt har brug for særlige udflugter eller ydelser.


Kig mod syd – og køb ferierejser

Uanset om du ønsker din ferierejse i højsæsonen eller ej, er eksempelvis tyske tilbudsrejser langt under de danske priser. Hvis du har mod på at flyve fra Hamborg lufthavn er der direkte kup at komme i nærheden af. Utallige danske rejsebureauer har gode tilbud på ferierejser men eksempelvis tv2-teksttv er omfangsrigt – fra side 500.
Ferierejser er en bred vifte af rejsetyper, fra strand- og daseferie til aktiv ferie. Fra temarejser til studierejser. Dit rejseselskab har et hav af tilbud på en ferierejse, der passer til dig. Husk på at ferierejser ofte er forbundet med masseturisme og charterfly, hvor du måske bliver – eller får følelsen af at blive – tvangsindlagt til samvær i et ressort. En ferierejse kan være meget mere men sørg for at vide præcis, hvilket hotel og fly du skal med på netop din ferierejse.

Vælg med omhu

Når du planlægger ferierejsen, skal du holde dig for øje, at udbuddet af rejserne hele tiden ændrer sig. Hvad der sidste år var hot, kan i år være not, fordi rejseselskabet har ændret rejseformen, indkvartering eller andre ting. Derfor skal du læse destinationskommentarer forsigtigt og opdatere dig på ferierejsens destination. Flere rejseselskaber tilbyder velkendte destinationer, som du måske ved første øjenkast ikke havde tænkt dig at besøge. Hvis prisen og udflugterne samtidig ser fornuftige ud, kan en ferierejse til Mallorca – i lavsæsonen – faktisk blive en fantastisk ferie. Dermed også være sagt at jo længere væk og mere eksotisk ikke altid er garanti for en vellykket ferierejse. Ferierejser er i deres natur rejser med et stænk af sol og strand. Men kun din fantasi sætter grænser for, hvad din ferierejse bliver. Husk at flere destinationer måske har grupper, der efter din smag ikke vil give en vellykket ferierejse, hvad enten det er for mange børnefamilier eller måske det modsatte.

Er du bidt af en gal skiløber, så bliver din ferierejser med garanti solsikker og forhåbentlig også snesikker. På med skistøvlerne og ud eller ned af løjperne alt afhængig om ferien er langrend eller slalom eller en blanding. Norge og Østrig/Frankrig er danskerne foretrukne, men mere ukendte destinationer som Nordamerika, Østeuropa og selv så langt væk som de argentinske andes-bjerge eller new zealandske sydlige bjerge byder sig til. I yderste konsekvens kan ferierejsen sagtens være en snefri solskinsferie på varmere destinationer særligt på den sydlige halvkugle. Husk at ferierejser generelt er et konkurrencepræget marked, hvor du som kunde med fordel kan shoppe rundt både i danske og udenlandske tilbud (se udvalgte links nedenfor).


Sidste-øjebliks-tilbud samt afbudsrejser er også et alternativ, hvis du har taget ferie og egentlig er åben overfor destination. Særligt hvis det er uden for sæsonen, kan du ved at shoppe rundt (på nettet) få betydelige rabatter og komme et nyt uplanlagt sted hen.
Når du køber en ferierejse, er det en god ide at tegne en afbudsforsikring i tilfælde af sygdom eller andet. Har du bestilt et sommerhus, skal du særligt i udlandet sørge for klare regler ved afbestilling med mere.

Som med alle andre ferier skal du ved bestilling sætte dig ind i alt vedrørende afbestillingsforsikring, sygdom- og rejseforsikring.

God ferierejse!

Golfferie

Golfferie, hole-in-one

Skal du ud og svinge køllerne?
En golfferie er uanset dit handicap en ferieform, der kan kombinere traditionel ferie med golfspillet til den helt store guldmedalje. Når du planlægger din golfferie, skal du overveje, om du er til sol og sommer, bjerge eller lavland, og om området samtidig skal give dig og dine eventuelle ledsagere noget mere end bare golfspillet. I dag kan du tage din golfbag med over alt. Når golfbaggen og kufferten er pakket, kan du med fordel tjekke nedenstående links for golfferier i hele verden. Lille Danmark har så sandelig gode golfbaner med hotel- eller kroophold. Men bare vores to nabolande Sverige og Tyskland tilbyder golfferier i underskønne omgivelser. Er du til matchture, golfskoler, weekendophold eller såkaldte hole-in-one ture, der er unikke rejser, så har de fleste lande noget at byde på.
Faktisk sætter kun fantasien grænser her, for i dag kan du komme på golfferier i snart sagt alle verdens lande. Destinationer som Sydamerika, Stillehavet og Mellemøsten er i dag meget mere udviklet på golffronten og kan give dig helt uforglemmelige oplevelser på og uden for grønsværen.

Eksotiske destinationer, praktisk info

Eksempelvis Argentina er det land i Sydamerika med flest golfbaner – og golfferier. Angel Cabreras US Open-sejr i 2007 er historisk, da han blev den første argentinske golfspiller til at vinde US Open. Beslutter du dig for en mere utraditionel golfferie som i Argentina, venter der dig natur- og kulturoplevelser i spandevis på og uden for banen. Måden golf leves, og omgivelserne, i eksempelvis Argentina eller Brasilien afspejler de to lande. Et golfophold i Caribien eller Stillehavet er også på vej op og selv på Cuba, kan du slå til Søren.
Men mindre kan også gøre det.

Om du vælger dansk, skandinavisk, europæisk eller oversøisk er underordnet i forhold til planlægning. Du skal huske et gyldigt pas og undersøge, hvor meget din golfbag må veje og på hvilken måde, den skal transporteres afhængig af flyselskabet. Visse danske golf-sites har en særlig pakkeliste til dig, der skal på golfferie. Skal du til mere eksotiske steder, er vaccineringer og rejseforsikring måske obligatorisk, så det må du undersøge på forhånd.

Golfferie i paradis

Hvad enten du er en habil golfspiller eller næsten nybegynder, vil golfferien bringe dig ind på destinationen, og landet, på en anden måde end en traditionel ferie. Og på selve golfbanen vil du utvivlsomt møde nye mennesker.

Når du pakker til din golfferie, skal du overveje, om du udelukkende vil spille golf eller også skal på udflugter, hvor du får brug for eventuelt badetøj med mere. De rejseselskaber, der tilbyder golfferier i Danmark, forstår ofte at kombinere golfferien godt, så du ikke udelukkende går rundt og slår til Søren – på golfbanen.


I valget af din golfferie skal du overveje de ting, som destinationen har. Er du til varme eller mere kølige himmelstrøg. Skal det være nede i lavlandet eller oppe i bjergene. Den nordlige eller sydlige halvkugle. I dag kan du holde golfferie i alle verdensdele fra hele Amerika til selv fantastiske steder i Afrika og Asien.
Et tjek på internettet giver et væld af tilbud på golfferie. Har du andre golfvenner, er det oftest endnu bedre at høre deres erfaringer. Og rette dig efter dem. Golfspillere har ofte de samme forventninger til netop en golfferie.

Solskinsferie

Spis, rejs og vær glad: Solskinsferie

Hvis du googler ordet solskinsferie, får du tilbudt ferieboliger i Danmark og traditionelle charterferier inklusive grisefester i Spanien. Men bladrer du videre fra indgangssiden, finder du af, at solskinsferier er meget mere. I dag er mulighederne for en solskinsferie lige så store som rejsebranchen er bred. Det hele afhænger af, hvad du lægger i og forventer af en/din solskinsferie.

Traditionelt er en solskinsferie noget med far til fire ved en strand. Om det så er Hvide Sande eller den spanske solkyst, er egentlig underordet, for nøgleordene ved ferieformen er sol, strand og afslapning. Og dermed en sommerferie. Det er det i og for sig stadig. Forskellen er bare, at mulighederne og ikke mindst indholdet af nutidens solskinsferier er mangedoblet, og at vintersæsonen i høj grad også er en solskinsferie.
Hvad enten du er til dykning ved verdens største koralrev, Great Barrier Reef, i Australien eller til offpiste i Alperne, er solskinsferien en mulighed. Danske rejseselskaber sender i dag folk afsted til de fjerneste afkroge af verden med eller uden rejseleder.


Sommer og Solskinsferie

I traditionel forstand er ferie reddet, hvis solen titter frem. Og det gør den mange steder. Men hvis vi for en stund holder os til konceptet med sol, strand og afslapning, så er den spanske solkyst ikke noget dårligt bud. Problemet er, at det er overrendt og har mistet den smule autencitet, solkysten måske havde, da Spanien begyndte at tiltrække masseturismen og charterfly tilbage i de glade 1960ere. I dag er solskinsferie med lidt god vilje stadig solkysten eller de græske øer. Også Tyrkiet, Bulgarien og den franske middelhavskyst. Men mere eksotiske destinationer er efterhånden blevet danskerne foretrukne rejsemål med Thailand som topscorer. Øhopperi i Thailand kombineret med Østens mystik er en moderne form for solskinsferie, som danske rejsebureauer tilbyder til billig penge. Andre destinationer som Caribien og Stillehavet er også solsikkert men koster til gengæld kassen. Det nordlige Brasilien er et alternativ til en god familievenlig solskinsferie. Når du har bestemt dig for destinationen, skal du bestemme dig for, hvordan du bedst kommer derhen. Ofte er fly det billigste og hurtigste, men hvis det drejer sig om europæiske destinationer er tog og kør-selv-ferie værd at overveje. Europæiske togbaner kører konstant med luksuriøse sove- og spisevogne mod sol og sommer. Eller sol og sne.

Solskinsferie om vinteren

Hvis du er vild med skiferier, og i det hele taget det at stå på ski, så kan du også sagtens tage på en solskinsferie om vinteren. Her vil fokus dog typisk være at løbe på ski, men du nyder solen før, under og efter.
Norge, Frankrig og Østrig er nogle af de mest populære ski rejsemål, og her er der også rig mulighed for at få lidt sol med. Der er dog masser af andre destinationer østpå eller ovre i det store USA og Canada, som bliver mere og mere populære som rejsmål.

I det hele taget kan du hele året rundt tage på en solskinsferie, hvis du bare tager sydpå. Masser af lande og områder har varmt vejr og masser af solskin hele året rundt. Hvis du tager afsted midt om vinteren, hvor der i Danmark sagtens kan være minus 10 grader, så vil selv steder med bare 15 plus grader, jo nærmest føles som et helt chok.

Billige Solskinsferier

Hvis du decideret leder efter de billige solskinsrejser, så skal du bare have lidt tålmodighed, være tidligt ude og lade være med at tage det første tilbud du finder. For solskinsferier er en populære rejseform, så her er der stor konkurrence blandt rejseselskaberne. Og det er godt for dig som rejselysten dansker, for jo større konkurrence, desto bedre priser kan du finde.
De aller billigste solskinsrejser finder du typisk, hvis du går efter afbudsrejser eller andre “sidste øjebliks rejser”. Det kræver blot at du har taget ferie en eller flere bestemte uger, og så leder du efter gode tilbud i netop de uger. Men så kan du ikke nødvendigvis helt selv bestemme, hvor du skal hen. For det er ikke alle rejsedestinationer, der udbydes på afbudsrejser.


Som med alle andre rejsetyper, er det altid en god ide, at tegne en rejseforsikring. Så er du dækket ind, hvis du skulle være så uheldig at blive ramt af sygdom eller lignende. Ligeledes bør du altid have en rejseforsikring, så du kan du lægehjælp og evt hjemtransport, i tilfælde at du kommer til skade under selve ferien.

God solskinsferie!

Rejser til Tyrkiet

Fakta om Tyrkiet:

Tyrkiet er 18 gange større end Danmark og der er ca. 75 mio. indbyggere.
Ankara er hovedstaden i Tyrkiet, hvor der bor ca. 5 mio., og den største by i landet er den industrielle by Istanbul med ca. 15 mio. indbyggere.
98 % af befolkningen er muslimer.
Når man rejser til Tyrkiet, skal man huske at sætte uret en time frem.
I Tyrkiet bruger man tyrkiske lira. 1 lira svarer ca. til 3,5 danske kroner (2011).
Landet ligger mellem Sortehavet og Middelhavet, og det er kun ca. 3 % af Tyrkiet, der ligger i Europa. Resten er en del af Asien.

Om rejser til Tyrkiet

Hvis du rejser til Tyrkiet vil du opleve et meget gæstfrit land, og der er rig mulighed for at få en dejlig ferie med en masse naturoplevelser. Hvis man er til afslapning på stranden, skulle der være en god chance for at finde en fin plads i solen, da landet har omkring 8.000 km. lang kyststrækning med Middelhavet mod syd, Sortehavet mod nord, Marmarahavet mod nordvest og Ægæerhavet mod vest.


Bliv forkælet med et tyrkisk bad, nyd deres dejlige aromatiske te og oplev et spændende land fyldt med kulturlevn fra mange civilisationer.
De mest populære turistmål i Tyrkiet som f.eks. Marmaris, Alanya og Side var bare små lokalsamfund førhen. Men turisterne blev overvældede af deres charme, og de lokale vil hellere end gerne dele ud af deres kultur, mad, natur osv. Da landet er så stort, kan man stadigvæk godt bevæge sig ud i de mindre kendte byer, hvis man vil opleve en helt anden verden, hvor der ikke er store hoteller og swimmingpools. Hvis man interesserer sig for gamle ruiner, kan man blandt andet tage til Centralanatolien, hvor hovedstaden Ankara også ligger. Her er der ruiner fra dét, man kalder for verdens første bysamfund.
Hvis man mere er til storbyferie, skal man tage til Istanbul. Det er en by, hvor der hele tiden er gang i den. Slå dig ned i én af gaderne, hvor der ikke er så mange turister, nyd en kop æblete og se på livet i byen.

Populære rejsemål i Tyrkiet

Alanya

Alanya ved Tyrkiets reviera er delt op i to skønne strandområder med centrum og havnen inde i midten. Der er mange aktiviteter på strandene og på vandet. I bydelen ved det røde tårn er der mange butikker for enhver smag, og der er et forlystelsesområde, der kan glæde de små børn såvel som de store. En klippe deler Alanya, og her er der en fascinerende udsigt ud over byen og selvfølgelig det flotte Middelhav.

Marmaris

Marmaris er en rigtig spændende ferieby med en dejlig lang strand. I byen er området omkring havnen utrolig livlig med handel, skønne restauranter, og et meget festligt natteliv. Der er gode muligheder for udflugter både ind i landet, men også på havet. Det er en lille by, der emmer af atmosfære.

Istanbul

Istanbul er den største by i Tyrkiet, og derfor tror mange, at det er landets hovedstad. Byen oser af historie, shopping, kultur og natteliv. Her kan man opleve sultanens paladser, de store moskéer og samtidig få et indtryk af en meget moderne by. Du får det bedste fra Europa og Asien på et og samme sted.

Antalya

Antalya er en elegant badeby. Her får man både en fornemmelse af en moderne storby og en landsbystemning i den gamle romerske del af byen. Byen ligger desuden i meget smukke omgivelser. Du kan opleve ugenerede bugter, stejle klipper, grotter, vandfald og ikke mindste gamle ruiner.

Side

Side i Tyrkiet er en lille halvø, som har en blanding af det antikke og det moderne. De ældgamle ruiner danner en rigtig flot kulisse for livet i de små basargader og på strandene. Oplev den fascinerende solnedgang fra Apollo- og Athena-templerne, og nyd derefter en lækker middag på én af de mange restauranter, der ligger i de små hyggelige stræder. Side er en perle, man ikke ønsker at forlade.

Bodrum

Bodrum ligger på en halvø i den vestlige del af Tyrkiet. Når man rejser til Bodrum kan man ikke andet end at blive fascineret af de hvidkalkede huse, der smyger sig op af bjergene. Det giver byen charme. Her er en blanding af travlhed og en rolig atmosfære. I Bodrum er der de karakteristiske gamle gader og bygningsværker, hvor der samtidig også er de moderne butikker, caféer og rigtig flotte hoteller.

Kusadasi

Kusadasi er en rigtig farverig by. Her er der flotte sandstrande, shopping, vandparker, skønne restauranter og barer. Byen ligger på den ægæiske kyst med udsigt mod den græske ø Samos. I Kusadasi kan man nyde hverdagen i den charmerende labyrint af små gader bag gamle ringmure. Der er masser af liv i byen om aftenen også. Her kan man opleve shows med orientalsk mavedans, sportsbarer eller moderne diskoteker.


Belek

Hvis man kunne tænke sig, at få en anderledes ferie, så skal man tage til Belek. Det var tidligere et stort landbrugsområde, men da efterspørgselen på golf steg, fik man af myndighederne lov til at bygge mange spændende golfbaner i det flotte landskab. Der er i dag 20 baner, der er designet af de bedste golfbanekoryfæer og banerne er af meget høj standard.

Billige rejser til Tyrkiet

Ønsker man ikke at bruge mange penge på rejser, kan man vælge at tage af sted uden for sæsonen. I Tyrkiet strækker sommeren sig over maj til oktober, hvor det er varmest i juli og august. Hvis man elsker temperaturer over de 30 grader, og stadig gerne vil rejse billigt, så er der altid mulighed for afbudsrejser, hvor man kan være heldig at opnå store rabatter.