Pakkerejser

Pakkerejser med eller uden rejseleder

Alt i én. Pakkerejser dækker over, at alt hvad du har for, er inkluderet i prisen. Pakken består derfor af ud- og hjemrejse, lokaltransport til og fra inkluderede seværdigheder samt diverse måltider. Tjek om pakkerejsen er med halv- eller helpension. Er du til det planlagte, skal du vælge helpension med alle måltider inkluderet men sørg for, at måske nogle af frokosterne eller aftensmåltiderne indtagtes ude i byen. Vælger du halvpension er der kun morgenmad med i prisen, og du er til gengæld så fri til selv at vælge spisested – og form.

Det er nemt og oftest billigst at købe en pakkerejse, hvis du på forhånd ved, at den pågældende rejse kombinerer med dine ønsker. Pakkerejser er der masser af. Du skal holde dig for øje, at kvaliteten og omfanget af de inkluderede serviceydelser som udflugter, måltider med mere varierer. Flere danske rejseselskaber tilbyder pakkerejser. Typen er altafgørende. Skal du på bilferie, busrejse, campingferie, miniferie, skiferie, sommerhusleje, ja så er der mulighed for en pakkerejse, hvor rejsearrangøren planlægger, bestiller og betaler alt på forhånd.Med andre ord er alt klappet og klart.


Pakkerejser går normalt også under navnet charterrejser eller charterferie. Prisen dækker typisk over selve hotelværelset, hvor du bliver indkvarteret, samt transporten til destinationen inkl transport fra lufthavn, og hen til der hvor du skal bo.

Billige pakkerejser

Det er som med stort set alle andre rejser sydpå, aldrig billigst i højsæsonen og industriferien. Vil du gerne finde en billig pakkerejse, bør du rejse enten tidligt på sommeren(som regel i starten af juni), eller i slutningen af sommeren/starten af efteråret, hvilket typisk vil være ultimo august eller i september. Der er pakke rejserne væsentlig billigere, og er du ikke så meget til larm fra børn, så er der også mindre antal af familier på ferie på disse tidspunkter.

Blandt de mest populære pakkerejse destinationer kan feks nævnes: Grækenland, Tyrkiet, Italien og Spanien. Her er der altid varme temperaturer(også i de billige perioder), og der er masser af attraktioner og seværdigheder at besøge, hvis du ikke bare vil ligge på stranden eller ved poolen hele dagen lang

Flere typer pakkerejser

En pakkerejse kan være en velkommen og afslappende ferie, hvor du helt slipper tøjlerne. I Danmark er pakkerejser et velkendt og velafprøvet fænomen, som du sjældent går galt i byen af. Ofte har rejsearrangøren gennem flere år ”perfektioneret” diverse pakkerejsers indhold alt efter destinationen, så du med sikkerhed får valuta for pengene. Med andre ord får du en ferie, som du kan se tilbage på med et smil. Med lige dele svømmepøl og udflugter.
Har du familie skal du være opmærksom på, at en pakkerejse kan være såkaldt ”børnesikret”, så der på destination er ekskursioner eller hotelfaciliteter, som ungerne kan boltre sig på. Som vandland, stor svømmepøl, minigolf med mere. Børnefamilier skal også være opmærksomme på,, at disse rejsertyper ofte går til netop destinationer, hvor badebusker er et must. Og dermed også solcreme og eventuelle badedyr herunder redningsveste.

I bred forstand kan en pakkerejse også forstås som en rejse, hvor du med en (dansktalende) rejseleder kommer ud og få en på opleveren. Her er mulighederne i dag store, fordi et par udvalgte danske rejseselskaber har specialiseret sig i pakkerejser til alle steder i verden.
Hvad med en tur til Peru´s Inka-rige eller et krydstogt op forbi Sydamerikas Stillehavskyst gennem Panama-kanalen til Florida.

Lov om pakkerejser – din garanti

Danmark har siden 1993 haft en skærpet lovgivning vedrørende pakkerejser, der tvinger rejsearrangøren til at betale dine penge tilbage, hvis denne ændrer væsentligt på rejsens aftalte indhold. Du kan også klage over en dårlig tur til Rejse-Anke nævnet. I mange tilfælde kan du få pengene tilbage, hvis du har tegnet en afbestillingsforsikring eller selskabet går konkurs. Dette gælder dog kun, hvis du har købt din pakkerejse hos en dansk arrangør. På nedenstående links kan du læse videre om pakkerejser, der ikke partout er den traditionelle charterferie på Solkysten men i dag er en bred vifte af velkendte og eksotiske destinationer. Faktisk kan du hos visse rejseselskaber selv skræddersy din pakkerejse, hvilket eksempelvis er tilfældet hos et par danske selskaber, hvor du kan til- eller framelde udflugtspakker med mere.

Afbestillingsrejser

Afbestillingsrejser, også kaldet afbudsrejser

Afbestillingsrejser, restpladser, restrejser, afbudsrejser, last minute rejser. Kært barn har mange navne. Her kalder vi dem afbestillingsrejser, fordi de alle bliver udbudt – og købt – fem minutter i at klokken er slaget. Så har du is i maven og kan vente til at købe din rejse til bogstaveligt talt sidste minut – eller et par dage før afrejse – er afbestillingsrejser en stor fordel. Du får den ofte betydeligt billigere, endda helt ned til halv pris, fordi rejseselskabet alligevel ellers ”brænder inde” med rejsen, da denne i forvejen har betalt hotellet samt (fly)transporten.


Ordet afbestillingsrejse får de fleste til at tænke på ulidelige ventetider i lufthavnen eller hos rejsebureauet med et marginalt håb om at skaffe en ekstra billig rejse. Sådan er det dog sjældent i dag. Langt de fleste  afbestillings- og afbudsrejser kan findes på hjemmesiderne ved de forskellige rejseudbydere og bureauer. Det gør tingene meget nemmere for dig, fordi du kan blive derhjemme, og blot tjekke via computeren efter de bedste og billigste afbestillingsrejser. På visse hjemmesider er alle afbestillingsrejser endda samlet, så du kan søge og få et overblik over alle de billige rejser fra de største danske rejseselskaber. Det foregår typisk via en søgefunktion, hvor du sortere dine søgeresultater så du kun får vist de lande, , afrejse steder, rejse typer og priser, som er relevant for dine rejse ønsker. Samme oversigtssider viser også, hvornår afbestillingsrejsen er udbudt og ofte også, hvor du kan regne med at blive indlogeret. På samme sider er der opdelt i kategorier ift fly, eller fly + hotel samt diverse prisklasser for rejser helt ned til under 1.000 kroner.
Du bør tage dig godt tid til at shoppe rundt på disse sider, for udbuddet for afbudsrejser og afbestillingsrejser er enormt og næsten som en almindelig rejse. Dog er reglerne betydeligt anderledes.

Særregler for afbestillingsrejser

Springer du med kort varsel på et fly eller en bus på en afbudsrejse, er det forbundet med visse restriktioner. Du er, hvis rejseselskabet ikke på forhånd udspecificerer det, underlagt dennes valg af hotel og inkluderede udflugter, serviceydelser herunder måltider. Du skal også være opmærksom på, at en afbestillingsrejse på ingen måde kan afbestilles af dig. Har du først betalt, så klapper fælden og du kan ikke få pengene retur i tilfælde af, at eksempelvis turen ikke lever op til den udstukne rejsebeskrivelse eller andet. Dermed adskiller afbestillingsrejser sig fra almindelige rejser ved, at dine rettigheder som kunde er stærkt begrænset. Når det er sagt, er der masser af muligheder for deciderede knaldtilbud i Danmark, hvor alle rejseselskaber tilbyder deres last minute rejser på hjemmesiden.


Kom din nabo i forkøbet

Afbestillingsrejser går i højsæsonen som varmt brød, og har du set dig glad på en rejse, skal du ikke vente for mange dage, til tider timer, for så kan den være købt af en anden. Internettet gør, at alt går hurtigere. Har du først fået smagen for en afbestillingrejse, kan du sikkert gentage successen ved din næste ferie, fordi denne rejseform er overraskende og ofte bringer du steder hen, du ellers ikke ville tage til på grund af almen planlægning, men ikke mindst pris. Betragt en afbestillingsrejse som et lotteri, hvor du ikke kan tabe men kun blive overrasket over destinationen. Du kan komme utrolige steder hen, for ofte få penge, ved at prøve denne roulette. Men som sådan eksisterer muligheden for at trække en nitte, men det kan du minimere ved få og enkle forholdsregler:

  • Tjek rejseselskabets status og renommé
  • Tjek destination og hotellet