Rejser til Ixia

Hvis du vil på en ferie, hvor der er mulighed for både lækkert vejr, kultur og oplevelser, skulle du måske overveje at booke en uge eller to til Ixia i Grækenland. Ixia er en yderst familievenlig ferieby på den græske Rhodos og ligger kun fem kilometer fra Rhodos by. Her kan du altså både nyde den solrige kystlinje og de små, skønne taverner samtidigt med, at du er tæt på seværdighederne i Rhodos by. Klimaet på Rhodos er meget behageligt, hvilket også gør det til at populært rejsemål for turister fra hele verden. Øen har omkring 300 solskinsdage om året. Selvom sommeren kan være meget tør og varm, sørger den blide havbrise for, at det ikke bliver helt ulideligt. Om vinteren kommer temperaturen sjældent under de 10 grader, men det regner til gengæld en hel del. I sommermånederne er det stort set ingen nedbør.



Seværdigheder i Ixia

Ixia er en lille hyggelig by, og der er masser at opleve for hele familien. Går du en tur gennem de smalle gader vil du både kunne se gamle ruiner, den historie kirke og et gammelt, græsk teater med folkedans, som alle er et besøg hver. Hvis du har brug for at lave noget, der involverer mere action, er der også god mulighed for det. Ixia er et sandt paradis for vandsports entusiaster. Byen har hele to vandsports centre, som byder på mange forskellige slags vandsport, her i blandt jet-ski, paraglidning, vandski og windsurfing. Især sidstnævnte er særdeles populær langs kysten ved Ixia, da dette område har stærk vind over havet.
Hvis du ønsker at læne dig tilbage og slikke sol et par dage, ligger der en række fine sand- og stenstrande ved Ixia. Dette et dejligt og afslappende alternativ til den vilde vandsport.
I dagtimerne er det oplagt også at kigge rundt i Ixias butikker. De fleste er meget turist fokuserede og sælger badetøj, badeudstyr, postkort og andre souvenirs. Der er selvfølgelig også en række supermarkeder, hvor du billigt kan hente frokost, inden du starter din dag. Vil du ud og shoppe, må du tage ind til Rhodos by.
Nattelivet i Ixia fejler heller ikke noget. Der er en hel del britiske barer og pubber samt et par natklubber, så selv om natten er der godt gang i den lille græske by. Finder man ikke udbuddet af barer stort nok, ligger Rhodos by som nævnt kun 5 km væk.

Seværdigheder uden for Ixia

Hvis du har lyst til at tage på dagture ud af Ixia er det oplagt at besøge Rhodos by, som er Europas bedst bevarede middelalder by. Her kan du besøge den ældgamle bydel, som stadig er fuld af liv og helt sikkert et besøg værd. Resten af Rhodos by bliver du også et must-see, da det er øens hovedstad og rummer masser af liv, lækker mad og spændende bygninger.
Vil du ud og se resten af øen kan det anbefales at leje en bil og køre ned langs østkysten. Her ligger mange af Rhodos’ smukkeste byer. Helt sydpå svinder byerne ud, og der kommer mere natur, hvilket også er utrolig smukt.




Praktiske informationer om Ixia

Det tager ca. tre en halv time at flyve fra København til Rhodos. Du kan hjemmefra vælge at bestille en plads i en bus, som kører rundt til øens turistbyer. Fra Rhodos Lufthavn til Ixia tager det ca. 20 minutter med bussen.
Der er gode muligheder for lækker indkvartering i Ixia. Du kan finde alt lige fra store og bekvemte familiehoteller, til små privat drevne hoteller med en hyggelig og personlig atmosfære.
Der findes mange lækre restauranter og taverner i Ixia med mad til ganske fornuftige priser. En almindelig hovedret koster typisk det, der svarer til 45 danske kroner. Valutaen i Grækenland er Euroen, og 1 euro svarer til ca. 7,5 danske kroner.