Rejser til Agia Marina

De græske øer har til alle tider været et populært rejsemål, og det er slet ikke tilfældigt. Hvis du også gerne vil holde ferie på en af de græske øer, men ikke ved, hvorhen du skal tage, er Agia Marina er rigtig godt forslag.
Byen ligger på Kreta, som er den største af de græske øer. Det er en lille fiskerby kun omkring 10 km. fra Chania, som med tiden har udviklet sig til en meget populær turistby; især på grund af de lækre badestrande. Der er dejligt varmt året rundt, og selvom temperaturen kan stige voldsomt i sommer månederne, bliver det aldrig ulideligt på grund af den friske havbrise. Agia Marina indeholder noget for en hver smag, der er både mulighed for at se græsk kultur og gå på bar, natklub og spændende musiksteder om aftenen. Vil man gerne ind til nogle af de større byer, tager det ikke lang tid at komme til Chania med enten bus eller taxa.



Seværdigheder i Agia Marina

Selv om Agia Marina er præget er turismen, kan man stadig finde den skønne, græske atmosfære, som kendetegner den lille fisker by. Der er hele fire kirker i byen, som absolut er et besøg hver. Strandforholdene er ekstra ordinært gode i forhold til mange af øens øvrige strande. De er super lækre, og har man børn med, er der også lavvandede strande at finde. Er man mere til eventyr og action, er det rigtig gode muligheder for diverse vandsports aktiviteter; blandt andet jetski, snorkling og paragliding.
Mange af byens hoteller ligger af den grund også helt ned til stranden, og har således en fantastisk udsigt ud over middelhavet.
Maden i Agia Marina, er, som i resten af Grækenland, rigtig lækker. Der er mange finde restauranter og taverner at finde i byen, og du kan både få græsk og internationalt mad. Nattelivet er heller ikke at kimse af. Det er ret livligt på både barer og natklubber, og hvis man ønsker et endnu større udvalg, er der en meget kort tur til nabobyen, Platanias, hvor bylivet er rigtig vildt.
Hvis man er på familieferie, er det også et absolut must at besøge legelandet i Agia Marina. Det er et rent slaraffenland for børn med blandt andet el-biler, minigolfbaner og hoppeborge.

 

Seværdigheder uden for Agia Marina

Hvis du gerne vil på et par ture ud af Agia Marina i løbet af din ferie, er der nok af muligheder. Et godt forslag er at tage ind til nogle af de lidt større byer, for eksempel Chania, som kun ligger 10 km væk. Chania er en skøn havneby som er præget af både den gamle, venetianske stil og nye, moderne kontorbygninger. Vest på havnen ligger Firkas Fortet, som er et must-see. Det har tidligere fungeret som residen og senere fængsel, og i dag er der et søfartsmuseum på fortet. En gang imellem bliver der opført små skuespil i den smukke baggård. Vil du opleve et rigtig, græsk marked, skal du besøge den korsformede markedsbygning midt i Chania. Markedet bugner af friske råvarer, her i blandt grøntsager, fisk, ost, frugt og mange andre lækre ting. Du kan også finde spændende græske specialiteter her.
Omkring 60 km fra Agia Marina ligger Imbros kløften. Den giver anledning til en smuk og interessant gåtur, som helt sikkert er værd at besøge. Alternativt går der fra havnen i Agia Marina bådture rundt om øen.



Praktisk info om Agia Marina

De fleste små butikker og supermarkederne holder åbent fra tidlig morgen til sen aften. Der går busser til Chania, Platanias og andre byer flere gange i timen, men man kan også vælge at sejle rundt på resten af øen. Tager man bussen, skal man oftest købe billetten i bussen. Alternativt kan man vælge at tage en taxa rundt på øen eller leje en bil. Man skal være fyldt 21 år, hvis man vil leje en bil.
Det er forholdsvist billigt at spise i Agia Marina. En almindelig hovedret på en taverne koster for det meste det, der svarer til 50 danske kr.