Slotsferie

Slotsferie, ja tak

Vil du prøve noget ud over det sædvanlige. Tag på slotsferie i kongeriget eller udlandet. Du bliver ikke skuffet. En slotsferie er lige til. Ring eller skriv til et af de mange danske eller udenlandske slotte og så afsted! På slottet kan du dase, tage en dukkert i pølen eller måske endda gå på jagt. En runde golf eller rundvisning er også ingredienserne i en slotsferie. Hvis du ikke selv ønsker at bestille og reservere, ofte med et depositum i form af et gyldigt kreditkort, så kan du bruge nogle af de mange (danske) mellemmænd, der listet nedenfor står for alt det praktiske og sørger for, at der står en himmelseng parat til dig/jer ved ankomst.

Mange steder skal du lægge en fjerdedel i depositum og restbeløbet en måned før ankomst. Afbestiller eller ændrer du datoen, skal du i visse tilfælde betale et lille gebyr. De fleste steder i udlandet afkræves der ved ankomst en mindre lokal turistskat.


Slotsferier

Flere og flere danske slotte åbner dørene for overnattende gæster. Du kan dermed med lidt held være med til at være nogle af de første til at bo på udvalgte slotte – i årevis. En slotsferie er samtidig er totaloplevelse for næsten alle generationer, da selve slottet og omgivelserne taler til alle aldre og til fantasien. Mange slotte tilbyder særlige aktiviteter som ridning, bueskydning, folkedans og andet ”oldnordisk”, der i sig selv kan være uforglemmelig særligt for de yngste generationer. Selve indkvarteringen er en oplevelse, fordi du med lidt held bliver indkvarteret ”oppe i tårnet” eller nede i spøgelsesfløjen. Spørg dig frem, hvor og hvordan indkvarteringen foregår, ligesom det gastronomiske ofte kan være et kapitel for sig. Mange slotte tilbyder som en vigtig del af slotsferien særlig mad. Området omkring slottet er ofte spækket med lokalhistorie som museer, udflugter og endda andre slotte. Har der været rivalisering mellem adelsfolk på egnen, kan din slotsferie blive krydret med drabelige lokalfejder via besøg på lokalhistorisk museum.
Ofte er en snak med slotsejerne, over en god cognac, guld værd, fordi disse måske i generationer har haft slottet inde på livet.

Historier på slotsferien

Selve slottet og dets tidligere beboere har ofte en historie på flere århundreder. Det betyder, at du med lidt (u)held kan støde på genfærd og til tider grufulde (vandre)historier om ting fra slottets fortid. Alle slotsferier bør have dette element med: Lokalhistorien fordi den samtidig siger meget om det samfund, Danmark tidligere var. Et feudalt samfund, hvor der enten var bønder og fattige eller adelige og kongelige. Du kan med andre ord for en stund leje greve eller baron, som i det klassiske danske Holberg-stykke ”Jeppe på bjerget”, hvor du for en stund lever i sus og dus med tjenestefolk og hele moletjavsen.

Økonomien i en slotsferie er værd at have med i planlægningen, da der kan snige sig et par ekstraudgifter ind, hvis I eksempelvis bestiller roomservice eller spiser andre måltider på  slottet, som ikke er med i prisen. Ofte er det også en god ide at snakke med køkkenet om, hvilke specialiteter de kan tilberede, da slotsferien dermed kan blive beriget med lidt lokal gastronomi.


Når du reserverer din slotsferie, skal du sørge for at læse alt med småt, da afbestilling, sygdom med mere kan være anderledes, end når du bestiller via et officielt rejsebureau. Men når du først sidder i bilen, bussen eller flyveren på vej mod din slotsferie, skal du være åben overfor en magisk ferie med mange nye indtryk, dufte og atmosfærer.

Slotsbryllup

Askepot og ægtefælle: Slotsbryllup

Romantisk? Et slotsbryllup kan blive det ultimative for dig og din udkårne. Og en uforglemmelig oplevelse for familie og venner. Udvalget i Danmark er ikke stort. Men det, der er, er godt. Oftest indlogeres I, efter bryllupsforberedelser i månederne op til jeres store dag, på slottet dagen før. Efter en smuk vielsesceremoni i ofte middelalder-omgivelser, hvor I hvis slottet har tilsluttet en kirke eller et kapel, bliver viet der, tager gæsterne med over i balsalen. Er vejret til det kan I modtage gæsterne i slotsparken, hvor hele selskabet kan spise, drikke og feste til den årle morgen. På flere slotte kan gæsterne, et begrænset antal, indlogeres direkte på slottet eller tæt på.
Mange brudepar bliver fotograferet et særligt udvalgt sted i slotshaven. Hvad med en barokhave eller en imponerende allé, mens gæsterne nyder en aperitif. Musik, opvisning, show. Alt er muligt til et slotsbryllup, hvor visse slotte også tilbyder tema-bryllupper.


Vær opmærksom på, at visse slotte ikke tillader at holde selve bryllupsfesten i de gamle lokaler, dvs på selve slottet, fordi trægulve med mere ikke må slides unødvendigt. Hvis du kan klare dig med at holde brylluppet lige ved siden af slottet, eller i et nyere lokale eller fløj, så er dette en mulighed. Men mange slotsbryllupper foregår i de selv samme balsale, som slottets tidligere ejere med eller uden blåt blod i årerne har trampet dansen.

Slotsbryllupper, Lykkesholm og Clausholm

Lykkesholm Slot tæt på Nyborg er et godt eksempel på et egnet sted for et slotsbryllup. Der er smukke omgivelser med park, søer og voldgrav. Brylluppet arrangeres samarbejde med det kommende brudepar. Det er bla muligt at blive kørt i hestetrukken bryllupskaret til Ravnholt, hvor det det private kapel ligger. Efter vielsen er færdig, kan gæsterne indfinde sig på slottet, og brudeparret slappe af og nyde begivenheden, som de historiske bygninger giver. Et slotsbryllup omgivet af en hyggelig atmosfære og dejlig natur.
Et andet egnet sted er Clausholm Slot tæt på Århus, hvor værterne har mange års erfaring med bryllupper. Slottet bliver pyntet op med lys og blomster. Mad og drikke. Resten er ren Askepot.
Slottet har ofte tilsluttet professionelle, der kan rådgive jer vedrørende musik, mad, show, vielsesceremoni, overnatning med mere. Brug disse rådgivere uden at lade dem styre hele jeres slotsbryllup.

Danmarkshistorier overalt

Slotsbryllupper kan samtidig indeholde en rundvisning eller et multimedieforedrag om slottets historie. Om kærlighedshistorier, lykkelige eller ulykkelige, mellem datidens adelige og måske endda kongelige. Et slotsbryllup er dog ikke en helt billig affære, så du anbefales at indhente flere tilbud også selvom køreafstanden så bliver længere. Alt i alt kan det nemlig vise sig at blive billigere. Er jeres bryllup til en slotsfest, så tjek nedenstående links og reserver i god tid. Flere slotte afholder udover bryllupper også andre lukkede arrangementer, men det er egentlig bare din garant for, at servicen er i top.


Jeres bryllup vil blive eventyrligt, fordi selve slotsbrylluppet er forbundet med en magi, som I ikke kan opdrive andre steder.
Økonomien i et slotsbryllup er dog værd at få fuldstændig på plads (med svigerfar), fordi et slotsbryllup på mange måder er dyrere end mere almindelige bryllupper.
Husk at det per næse bliver billigere, jo flere gæster I inviterer, men at slutregningen selvfølgelig dermed bliver større.

Slotsophold

Forær (dig selv) et slotsophold

”I middelalderen, efter en lanseturnering og fest, blev en jomfru svanger. For at undgå skandale blev hun levende indemuret. Hendes trin og småsnakken høres i vestfløjens korridor.”
Nysgerrig, pirret eller måske bange? Hvis du vil opleve fortiden, og nutiden, helt tæt på, så er et slotsophold sagen. Ovenstående sagn er fra Kokkedal slot i Nordsjælland, hvor sagnene som på mange af Danmarks mange slotte, der tilbyder slotsophold, kommer til live. Særligt om natten men også om dagen, hvor du kan nyde den til tider bogstavelige majestætiske indretning. Hvad enten du er til afslapning, golfferie, vinsmagning, gastronomi(kursus) eller bare et hygsommeligt ophold ved en af højtiderne, er et slotsophold det hele værd.
Udvalget er stort, og du går sjældent galt i byen med valget af et dansk (eller skandinavisk) slotsophold. Var det noget med at ankomme i helikopter eller hestevogn? Eller blive hentet til hest eller en veteranbil. Vælger du et dansk slotsophold, er du sikker på, at værterne så at sige taler dit sprog. Og de taler til dit hjerte – og din mave. Med lokalhistorie, udflugter, stearinlys middage i den adelige fløj og meget mere.


Et slotsophold i Danmark er en totaloplevelse af historie og afslapning med familien eller partneren. Slotsopholdet kan kombineres med et særligt tema, som bringer dig/jer ind i en anden og sandsynligvis svunden verden. Som eksempelvis på Dragsholm Slot i Vestsjælland, hvor køkkenet tager udgangspunkt i området fordelagtige samarbejde med lokale landmænd fra Lammefjorden og lokal vildt.

Det autentiske i højsædet

Værten på slottet, slotsherren om du vil, har ofte mange års erfaring med at opvarte sine gæster og vil derfor på alle måde give dig en unik oplevelse. Visse særligt danske slotte gør en dyd ud af ikke at ødelægge slottets autentiske atmosfære – og installationer – så hvis du er til wifi og jacuzzi så undersøg det først. Ofte er slotsophold en god mulighed for ”at trække stikket ud” en forlænget weekend eller mere, hvor du i godt selskab gearer helt ned og samtidig får en anden slags oplevelse.
For et slotsophold er på alle måder en på opleveren, hvor du får lov til at læne dig tilbage i lædersofaen foran kaminen og kigge din(e) elskede dybt i øjnene. At der så måske ringer en lille klokke, bogstaveligt, fordi herskabsmiddagen er serveret, er bare ren luksus. Skulle det være noget med hjortesteg med basilikum og ovnstegte kartofler med et glas rødvin til. Gerne serveret i de tilstødende gemakker med budne og ubudne gæster til bords. Som århundreders ejere og gæster, der måske går igen.
Flere slotte, hjemme som ude, tilbyder jagtophold og flere endda jagtkurser. Du kan blive vist rundt fra loftkammeret til krybekælderen, hvor du uden tvivl vil blive klædt på med information og historie. Hvert slot har sin helt egen historie, der ofte er forbundet med lokalområdet men også med landets udvikling.

Kort sagt er nøgleordet ved et slotsophold at leve langsomt. Tålmodighed er en dyd, så snart du træder igennem slotsporten.

Slotsophold, sagn og sagaer

En stor del af et slotsophold er også at dykke ned i lokalhistorien og høre om deciderede folkeeventyr fra området. Som vi indledningsvis skrev, gemmer der sig mange historier bad slotsmurene. Eksempelvis som ovenstående fra nordsjællandske Kokkedal Slot, hvor den indemurede skønjomfru efter sigende går igen, fordi hendes trin og småsnakken kan høres i vestfløjen. På samme slot høres efter sigende lejlighedsvis en hestevogn på vej gennem porten. Den siges at være Fandens ligvogn, der henter den norske adeldame Karen Galde, som ifølge de lokale havde viet sit liv til det onde.


Levn og sagaer som disse vrimler hvert slot med. At danske men også udenlandske slotte som de mange tyske, franske, polske, spanske, italienske, østrigske, ungarske og britiske muligheder for slotsophold er direkte tidsmaskiner tilbage til særligt 1600 og 1700-tallet, er i sig selv en del af opholdet. I yderste konsekvens har visse slotte temadage, hvor du deltager som tilskuer eller måske endda aktiv deltager i en middelalderforestilling.