Alanya – Tyrkiet

Om Alanya

Alanya er et meget populært rejsemål for turister. Der er en dejlig atmosfære overalt, og byen har en masse hyggelige caféer og restauranter. En klippe deler Alanya’s to strande, og på toppen af klippen er der den mest fascinerende udsigt ud over ferie paradiset og det flotte hav.
Den bedste strand ligger ca. 25km vest for Alanya, og den er yderst børnevenlig, da man skal meget langt ud, før det begynder at blive dybt, og så er der ingen sten eller klipper i vandet.
Elsker man at shoppe er der mange spændende butikker og basarer på Alanyas hovedgade, Atatürk Boulevarden. Gør et rigtigt godt køb eller gå rundt mellem boder og butikker og nyd den hyggelige stemning.
Hvis man ønsker at købe tingene lidt billigere, skal man tage til den tyrkiske basar, der ligger i centrum, hvor de lokale handler. Priserne er her lidt lavere end i turisternes basar.


Det tyrkiske køkken er suverænt

Hvis man gerne vil lidt væk fra det pulserende liv i midten af byen, skal man tage til udkanten, hvor der ligger mange små skønne restauranter. Man skal prøve de tyrkiske forretter, mezer. Hvis man bestiller rigeligt, så kan det sagtens blive til et hovedmåltid i sig selv. Disse forretter anrettes på små fade, og det kan være forskellige salater eller små retter med lam eller kylling. Rigtigt delikat. Senere kan man nyde et tyrkisk bad, hamam. Dette er virkelig en ferieoplevelse for sig selv, og det skal alle kunne unde sig. Man starter med en tur i sauna og dampbad, og så bliver man skrubbet med gedeskindshandsker og masseret blidt med skum. Når man er helt ren, får man en utrolig dejlig oliemassage. Det er velvære!

Seværdigheder og udflugter ved Alanya

Når man rejser til Alanya skal man se floden Dimcay, som ligger i udkanten af byen, og er et smukt naturområde. Langs floden kan man sidde med fødderne i det kolde vand, som løber hele vejen fra de utroligt flotte Taurusbjerge, og her kan man nyde sin medbragte picnickurv og bare slappe af.
Et andet udflugtsmål er drypstenshulen Damlatas. Man mener, at den er omkring 15.000 år gammel, og den siges, at have en positiv virkning på astmapatienter på grund af luftfugtigheden.

Tag en sejltur i Green Canyon, der også bliver kaldt paradis-søen. Mens man driver hen over det kølige vand, kan man se de flotte bjerge og springende kilder. Nyd en forfriskning på dækket eller hop direkte fra båden ned i det indbydende vand. Det føles helt eventyrligt.

Temperaturer i Alanya

Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt
Dag 22 25 30 37 37 31 26
Nat 17 20 25 29 29 26 21
Vand 18 20 23 25 27 26 23